EFTERTÆNKSOM, STORLADEN CATCHY OG MELANKOLSK!

logo

Dét er essensen af kvartetten A Man From Jupiter, hvis musikalske univers forener bittersød poppet melankoli med eftertænksom post-rocket aggressivitet, inspireret af bands som Mew, Dúné, Kashmir og Carpark North.

Bandets debut-EP “Why They Name Storms After People” er ude nu via Target Records. EP’en indkapsler menneskesindets skyggesider med overskrifter som paranoia, skizofreni og at på én gang at føle sig fanget i sin egen krop og i universets uendelige tomhed.

Med en fælles fornemmelse og vision for, hvordan man forener fyldige synthesizere, en dundrende rytmesektion, katedralrungende guitar og dyster lyrik præsenteret med antagonistisk sødmefulde melodier, udøser bandet en catchy mystik, hvor medlemmernes meget forskellige musikalske baggrunde og individuelle styrker danner murstenene i denne 4-sidede pyramide.

a-man-from-jupiter-1

Personerne bag …

A Man From Jupiter er en kvartet bestående af medlemmer fra både Odense, Slagelse og København. Bandet består af:

Jeppe Termansen (vokal, synthesizer), Benjamin Bonnevie (guitar),Oliver Søe Kristensen (bas) og Mathias Skov Jepsen (trommer)

Lyt med fra kl. 18 på 90,2 eller på net radioen.

Læs mere på Facebook: https://www.facebook.com/Musikprofilen.902FM/